ESG og bæredygtighed er en fælles opgave, som vi løfter bedst ved at samarbejde på tværs af værdikæden. I forlængelse af mit arbejde med individuelle virksomhedsforløb og opkvalificeringsforløb, har jeg etableret netværket ESG Fyn med udgangspunkt i Nyborg.

Formålet med netværket er at skabe et rum for sparring, vidensdeling og udvikling i samarbejde med “grønne kolleger” fra andre virksomheder, som sidder med lignende problemstillinger og nye vinkler på udfordringerne. Fælles for alle er spørgsmålet “Hvad skal vi fokusere på, og hvordan?”

Gruppen består af et bredt udsnit af virksomheder fra forskellige brancher, og målgruppen er den medarbejder, som sidder med hånden på den grønne bold. Det er et hands-on-netværk, som giver inspiration og kickstarter konkrete handlinger.

Vi mødes 6 gange om året til morgenkaffe, fagligt input og netværk. Når det er relevant tager vi meget gerne på virksomhedsbesøg for at få endnu mere inspiration.

Har du lyst til at være med eller høre mere, er du velkommen til at kontakte mig på tlf. 30 13 29 13 eller mail til tina@esgpartner.dk